Tidens ændring ligefrem proportionalt med afstandes deformation.

Tidens ændring som følge af Solens gravitation er  (som det ses) 9.32*10^-9 gange langsommere end den ville have gået dersom Solen ikke var der.

Årsagen er at Solen absorbere rum. Dette er årsag til at både afstande og tiden deformere.

Ikke kun tiden men også meterstokken påvirkes relativ af baggrund gravitationen.  I retning mod solen strækkes således afstande og tiden med samme factor som beregnet overfor.

Meterstokken er derfor relativ 9.32*10^-9 længere på Jorden som følge af Solens baggrundsgravitation, end den ville have været uden Solens tilstedeværelse. 

Vi kan udregne forskellen til at være; 158 million Km * 9.32*10⁹ meter = 1472,56 Meter.

Dersom Solen pludselig ville forsvinde ville en såkaldt gravitationsbølge blive frigivet. Dette ville ændre meterstokken, således at denne ville blive; 9.32*10^-9 meter kortere.  Det ville ske som følge af at rum der før bliv strakt imod solen blev ville blive frigivet. 

Dermed ville meterstokken blive relativt kortere (1472,56 Meter), men også Jorden ville blive relativ mindre end før.  I og med tid og afstand ændres proportionalt kan man ikke refererer til noget stabilt hvormed alt altid synes at være det samme som før.

Kosmologisk Rødforskydning

I henhold til den herskende forståelse af den kosmologiske rødforskydning ændres EM-spektret som følge af Universets udvidelse. Men denne konklusion er forkert.

Rødforskydning sker som følge af gravitationens ændring, som er årsag til at både tid og afstande ændres i takt med at Universet mister gravitation..

Tiden i dag går således hurtigere end tidligere, og afstande er mindre. Man kan derfor ligeså godt vende fænomenet på hovedet og forstå det således at der i takt med at tiden går sker en stadig større blåforskydning af spektret..

Ændring af Gravitationen

Vi lever i et gravitationsfelt hvor omkring 90% af massen anses som at være såkaldt Mørkt Stof. 

Da BigBang fandt sted var Universet gravitation mange gange større.

Det er frigivelse af gammel ekstreme gravitation (som i virkeligheden betyder frigørelse af deformeret rum, skabt da et tidligere Univers kollapsede) - som er årsag til at tid og afstande ændres, og dermed årsag til den såkaldte kosmologiske rødforskydning (som i virkeligheden er en gravitationel rødforskydning)

Tabet af gravitation og den deraf følgende rødforskydning kan problemfrit omfattes af generelle relativitetsteori, hvorved begrebet; mørk energi" bliver unødvendig.

Årsagen til at galaksehobe ser ud til at miste gravitation er helt i tråd med virkeligheden.  Der kræves ingen mystisk mørk energi for at forstå dette, men blot at vide at gravitationen var ekstrem da BigBang skete, og lige har været aftagende.

Den Herskende Forståelse & Konflikt med Videnskaben

1.

I henhold til den herskende forståelse opstår kosmologisk rødskift som følge af Universets Udvidelse. Men det er ren spekulation der aldrig er bevist ved den videnskabelige metode.

2.

Lokale afstande udvides ikke som følge af Universets udvidelse (for eksempel afstanden til Månen). Dette beviser egentligt at der ikke sker nogen udvidelse at rummet (Universet)

3.

Ingen kraft kan have tvunget Universet energi ind i et uendelig lille punkt, hvorved Universet heller ikke kan udspringe fra et sådant.

4.

Et enormt hul fundet i Universet med diameter 10 milliarder Lysår, her kan ikke forklares på grundlag af den herskende BigBang tese. men det er nemt at se at denne brik passer til den nye teori.

5.

Såkaldt "Dark Flow" kan ikke forklares på grundlag af den herskende BigBang tese. men det er nemt at se at denne brik passer til den nye teori.

6.

Eksisterer en absolut reference ramme her ?

7.

En foton på sin rejse må miste energi, hvilket strider imod princippet om at energi altid bevares.  

Tid og Afstandsdeformation

I kapitlet 'Mørkt Stof', blev det også vist, at tyngdeaccelerationsformelen afspejler et to dimensional perspektiv i og med, at afstandskvadratet danner grundlag.

Når Tyngdeaccelerationen falder med 75%, øges afstandskvadrattilvæksten omvendt proportionalt med 75%. - Dette er ingen tilfældighed.

Tyngdeaccelerationsloven afspejler således, hvor meget rummet forholdsmæssigt sammentrækkes på en given afstand og er således udtryk for en naturlov, vi ikke helt har forstået.

Den grundliggende påstand i denne teori er, at rummet strækkes, som selvfølgelig vil have den konsekvens, at afstande er relative.

Tid i et tyngdefelt er relativ. En overordnet model af tyngdekraftens natur og årsag må derfor afspejle grundliggende begge dele, både afstand og tidens deformation. 

Det betyder, at hver gang man fjerner sig fra et tyngdefelts centrum med den dobbelte afstand, (målt fra centrum af et tyngdefelt, fx fra afstand 2 til afstand 4 vist i billedet overfor) - så vil rummets "densitet" hver gang fordobles. Med andre ord så har område A halvt så meget "densitet" rum, som område B.

Dette viser, at selvom vores umiddelbare forståelse af tyngdeaccelerationen bygger på, at denne aftager som funktion af afstandskvadratet (r²), så vil potentialet af rummets "vakuum" aftage som funktion af radius (r). Hvormed der ikke er nogen konflikt ved forening af afstands forkortelse med den tids forkortelse, som kendetegner den generelle relativitets teori.