|
Solen
forbruger / absorbere / sammentrækker rummet densitet. Derfor
strækkes det elastiske rum i stadig stigende grad ind mod Solen.
Man kan
udmærkes sammenligne dette med strækning af et gummiunderlag. Dersom
Solen pludselig ville forsvinde, kan det sammenlignes med at spændingen
i det elastiske underlag frigøres og dermed trækker sig tilbage til en
spændings-fri tilstand.
Denne
egenskab ved rummet betyder at så snart strækningen af rummet densitet ophører, hvilket
sker så snart stof opløses hvorved påvirkningen
af rummet ophøre, - så vil rummet automatisk genfinde en
naturlig spændings-fri tilstand.
Vi ville
sige at en gravitationsbølge er resultatet. Men en sådan er kun
deformeret rum der
frigøres. Dette ville vi ikke kunne måle, men kun kunne opdage ved
at tiden ville gå lidt
hurtigere der hvor Solen en gang var.
Dette er
resultatet af en supernova eksplosion.
En sådan
opstår fordi rummet strækkes så ekstremt og dermed udøver en ekstrem
modsatrettet effekt på den stærke kernekraft. Derved vil bristepunktet
nås og en nuklear / gravitations eksplosion finde sted.

Jo mere kompakt et legeme bliver, jo mere vil det udfordre den stærke
vekselvirkning. Dette er muligt fordi at vekselvirkningen er
svingninger i rummets densitet.
På et tidspunkt vil spændingen nå et en sådan
udstrækning at vekselvirkningen ikke længe kan sammenholde det
absorberede rum, og en nuklear eksplosion sker.

Den samme
naturlov ansvarlig for en Supernova eksplosion er også ansvarligt for et
BigBang. Forskellen er blot at milliarder af stjerner sker omtrent
samtidig.
Rummet
modsætter sig at blive absorberet / sammentrukket / forbrugt /
deformeret af stof.
Det er
denne modstand der sætter grænsen for hvor langt rummet kan strækkes før
det den stærke kernekraft bryder sammen.
Når den
stærke kernekraft er sat ud af spil frigøres det rum der før var
absorberet.
Det er
dette der efter et BigBang har fået det misforståede udtryk: mørk energi, som
i virkeligheden blot er rummet der genfinder en spændings-fri tilstand.
|