Foreningen af den Generelle Relativitetsteori med Det Ekspanderende Rum.

Rummets elastiske egenskab (densitet) ansvarlig for tyngdekraften - er også ansvarlig for det (såkaldte) ekspanderende univers, også selvom det er det modsatte der sker.

 

Derfor skal disse to egenskaber, (som i virkeligheden kun er én og samme egenskab) matematisk forenet.

Det betyder at tiden ændres proportional med udvidelse af Universet..

Denne teori forudsiger, at årsagen til BigBang er et BigCrunch, og at sådanne cyklusser gentager sig.

 

Det Ekspanderende Rum Supernovaer &  BigBang.

Solen forbruger / absorbere / sammentrækker rummet densitet. Derfor strækkes det elastiske rum i stadig stigende grad ind mod Solen.

Man kan udmærkes sammenligne dette med strækning af et gummiunderlag. Dersom Solen pludselig ville forsvinde, kan det sammenlignes med at spændingen i det elastiske underlag frigøres og dermed trækker sig tilbage til en spændings-fri  tilstand.

Denne egenskab ved rummet betyder at så snart strækningen af rummet densitet  ophører, hvilket sker så snart stof opløses hvorved påvirkningen af rummet ophøre, - så vil rummet automatisk genfinde en naturlig spændings-fri tilstand.  

Vi ville sige at en gravitationsbølge er resultatet. Men en sådan er kun deformeret rum der frigøres.  Dette ville vi ikke kunne måle, men kun kunne opdage ved at tiden ville gå lidt hurtigere der hvor Solen en gang var.

 

Dette er resultatet af en supernova eksplosion.

En sådan opstår fordi rummet strækkes så ekstremt og dermed udøver en ekstrem modsatrettet effekt på den stærke kernekraft. Derved vil bristepunktet nås og en nuklear / gravitations eksplosion finde sted.

 

Jo mere kompakt et legeme bliver, jo mere vil det udfordre den stærke  vekselvirkning.  Dette er muligt fordi at vekselvirkningen er svingninger i rummets densitet.

På et tidspunkt vil spændingen nå et en sådan udstrækning at vekselvirkningen ikke længe kan sammenholde det absorberede rum, og en nuklear eksplosion sker.

Den samme naturlov ansvarlig for en Supernova eksplosion er også ansvarligt for et BigBang. Forskellen er blot at milliarder af stjerner sker omtrent samtidig.

 

Rummet modsætter sig at blive absorberet / sammentrukket / forbrugt / deformeret af stof.

Det er denne modstand der sætter grænsen for hvor langt rummet kan strækkes før det den stærke kernekraft bryder sammen. 

 

Når den stærke kernekraft er sat ud af spil frigøres det rum der før var absorberet.

 

Det er dette der efter et BigBang har fået det misforståede udtryk:  mørk energi, som i virkeligheden blot er rummet der genfinder en spændings-fri tilstand.

 

Hvordan skal det såkaldte "Ekspanderende Univers" forstås ?

Universet ekspanderer slet ikke. Vi er blevet så vandt til denne tanke at der bliver svært at acceptere noget andet. Men ikke desto mindre, en gammel løgn må før eller siden aflives.

 

Univerest deformation skal forstås inden for rammerne af den generelle relativitetsteori. 

 

Vi lever i et enormt gravitationsfelt som for 13 milliarder år siden var langt stærkere end i dag  og siden har været aftagende i styrke. 

 

Men efter BigBang var denne ekstreme tyngdekraft aftagende hvorved både  galaksehobe såvel som galakser selvfølgelig må have mistet tyngdekraft.  Derfor kan galaksehobe i stadig ringere grad sammenholdes.

 

Vi påvirkes således af gravitationelle bølger fra længere og længere afstande. dette skaber den illusion at den misforståede såkaldte mørke energi accelererer.

 

 

 

 

 

 

Kosmologisk Rødforskydning.

Den til stadighed aftagende tyngdekraft har også den effekt at relative afstande ændres.

 

For os vil afstande (og meterstokken) altid være de samme størrelser, men sammenlignet med fortiden bliver afstande (som følge af at tyngdekraft forsvinder)  relativt mindre end tidligere, - såvel som tiden (sekundet) bliver kortere.

 

Afstande mellem EM spekteret bliver derfor også mindre med tiden.

Derfor vil lys fra en anden tid analyseret i vores tid, hvor også afstande i EM spektret er mindre, se ud som om de har strakt sig og dermed som om der er sket en rødforskydning. I virkeligheden er det afstande her og nu er mindre end de var engang.

 

 

     

 

Note;

Det tog kun 600 Millioner år at skabe de første galakser.

I dag regner man med det tager 4,5 milliarder år. Det fordi tiden i dag går hurtigere. her