I og med at en partikel deformerer rummet, vil partiklen, når den bevæger sig, selvfølgelig også sætte (deformere) rum i bevægelse. Rummet vil derfor følge efter en partikel i bevægelse. Rummet der er knyttet til stof "vakuumere rummet" . Et magnetfelt er et rumvakuum i bevægelse.

Også i et ferromagnetisk materiale er der grund til at mene, at et magnetfelt er et resultat af rum i bevægelse. Men her er årsagen knyttet til elementarpartiklernes spin.

Den måde et kompas fungerer er, at rum strømmer ind fra magnetisk syd og ud fra nord i materialet. Derefter vil det vende om og igen strømme ind ved magnetiske syd. Denne strøm af rum vil ske med mindst mulig anstrengelse. Fordi at der tilsvarende er en strøm af rum fra Jordens magnetiske sydpol mod dens nordpol, så vil kompassets strøm af rum indrette sig efter denne stærkere strøm og således flyde rummet fra kompasset 'med strømmen' og følger derfor Jordens felt. Når et kompas viser os magnetisk nord, viser det os blot den vej som rummet omkring os strømmer.  

Selvom et elektromagnetisk felt ikke opstår som følge af partiklers bevægelse, vil rummet omkring et sådant også sættes i bevægelse.

Magnetosfæren

Vi ved, at Solvinde har deres eget magnetfelt. Disse tiltrækkes af Jordens magnetfelt. Solvindens magnetfelt tiltrækkes, strømmer igennem Jordens magnetfelt og styrker således Jordens magnetfelt.

På Solen bliver plasma slynget ud fra Solen med hastigheder på optil 80.000 km/t. Dette sætter også rum i hurtig bevægelse i og med, at rum som nævnt vil følge efter partikler i bevægelse. Derved opstår der et stærkt magnetfelt i kraft af plasmaets hurtige bevægelse.

Magnetfelter, der opstår i denne forbindelse, er op til 4000 gauss. Mange tusinde gange   større end  Solen globale magnetfelt.

I følge tommelfingerregelen står et magnetfelt vinkelret på en jævnstrøms bevægelse. Dette viser, at rummet bevæger sig i en cirkulerende bane.

Når plasma bevæger sig rundt om Solen ved ækvator, sker det med cirka 7300 km/t.

Rum, der er knyttet til Solens plasma, vil følge i 'kølvandet'.

Solvinden driver Solens Dynamo. Stof i bevægelse = et magnetfelt.

Dette må også efter at have rejst milliarder a kilometer vende om. Se illustration nedenfor.

Læs mere her bl. andet citat:

The magnetic field lines in a coronal hole extend out into the solar wind rather than coming back down to the Sun's surface as they do in other parts of the Sun.
 

Vi ved at magnetfeltet er viklet omkring Solen.

Årsagen til dette er at rum følger plasmas rotation omkring Solen hvorved rum også vikles omkring Solen.

Modstanden fra det stadigt mere indviklede rum resultere i solstorme. 

På Solens overflade bevæger plasma sig med cirka 2000 m/s.  Plasma rotation på solens overfalde er årsag til solstormsperioder på cirka 11 årlige interval. Men rummet vikles også dybere inde i Solen. Dette er afgørende kan variere med langt større interval og er årsag til at Solens periode kan blive langt længere end de 11 år.

Dybere i Solen er der højere tryk og massetiltrækning.

Plasma er også stærkere bundet pga. stærkere tryk og  gravitation. Selvom plasmaets kinetiske energi er ringere  dybere i Solen, opbygges der alligevel stor kinetisk energi i og med at det kræver større energi at trække plasma ud fra Solens dybere lag, eller sprænge stof rum forbindelse.. 

Jo dybere i Solen, jo stærkere vikles rum omkring Solen, jo længere tid vil det derfor tage at frigøre den akkumulerende energi der opbygges, ganske enkelt fordi rotationshastigheden af plasmaet i de dybere lag er langsommere, og fordi det derfor kræver mere energi at frigøre. Dette kan forklare de 100 års perioder man ser i billedet overfor.

Men kan også  forklare årsagen til Istidernes 100.000 års perioder, (hvad angår de mest langsomme udslag).  Mere her