Einstein brugte sidste halvdel af sit liv til forsøg på matematiske at forene tyngdekraften og den stærke kernekraft.

Selv ved hans dødsleje skrev han ligninger for at løse dette problem. Han var helt sikker på dette burde være muligt. Det ligger vel også i kortene at deformering af rummet ikke sket af sig selv. Der 'må' være en stærkere kraft med inde i billedet.

På en hidtil ukendt måde udøver dannelsen af stof spænding i og omkring rummet, således at det deformere / krummer. .

Den herskende teori har (indtil videre) ikke nogen idé eller forslag til; hvordan stof, - (hvilken proces) der gør det muligt (også) at udøve en kraft på rummet.

Når kraften ansvarlig for krumning af rummet frigøres er resultatet en gravitationsbølge. Men vi ved ikke rigtig, hvad en gravitationsbølge egentligt består af.

• Er en gravitationsbølge frigørelse af noget som vi vil definere som  energi?

• Hvad er den skabt af ? - Er den skabt af rum?

• I givet fald er der tale om; en vis mængde rum ?

• Hvor kommer dette rum i givet fald fra ?

• Hvor "gemmer" en sådan bølge sig før en sådan frigøres ? - Inde i stoffet?

• Hvordan kan stoffet holde en sådan tilbage

Alle forsøg på at påvise gravitationsbølger er mislykkedes.

Svarene er, gravitationsbølger er; = frigørelse af absorberet rum-densitet. Virkningen af en supernova eksplosion er derfor at Universet deformation bliver en smule svagere.  Dette vil vi nok aldrig kunne måle.

Energien fra en supernova  frigøres dels som EM bølger og som en sideeffekt som frigørelse af  rummets elastiske strækning imod et legeme.

Denne del af teorien løser først og fremmest det gamle spørgsmål om tyngdekraftens kilde og hvorledes en kraft udmærket kan involveres som årsag til tyngdekraften uden, at det dermed konflikter med rum-tiden, snarere tvært imod.

Overraskende og som et biprodukt løser teorien samtidig det gamle stridsspørgsmål, hvorvidt en elementarpartikel er en bølge eller en partikel.

På baggrund af antagelsen af, at stof kan absorbere rum, er det nærliggende at mene, at det er elementarpartiklernes spin i sidste ende må være ansvarlig. Dette vil have fundamental betydning for kvantefysikken.

Absorbering af rum kræver energi. Denne teori antager, at elementarpartiklerne 'spinner rum omkring sig'. En partikels energi må være proportional med den mængde rum, den kan sammentrække, (vikle omkring sig).

Dette betyder også, at en partikels spin vil have et kulminations punkt. Rummet vil i netop det øjeblik have absorberet hele partidelens energi. Hver partikel spin har således et kulminationspunkt, hvor den opnår maksimum sammentrækning / absorbering af rummet.

Det 'elastiske' rum har således en evne til at absorbere hele en partikels energi.

Man kan sige, partiklen vikler hele dens energi ind i rummet, hvilket er det samme, som at rummet har absorberet hele en partikels energi.

Det følger derfor naturligt, at i øjeblikket lige efter dette kulminationspunkt vil rummet frigøre den absorberede energi.

Så snart en partikel (rummet) frigør sammentrukket rum, vil der omgående være en anden partikel som bruger dette til den modsatrettede bevægelse, nemlig at sammentrække rum, fordi dette vil spare energi.

Denne proces vil kunne gentage sig selv og fortsætte i en endeløs cyklus i kraft af gensidig vekselvirkning.

I virkeligheden kan man sige, at rummet blot leger med sig selv, partiklen er kun et midlertidig fænomen.

For 100 år siden var der en strid mellem to alliancer i den naturvidenskabelige verden.

På den ene side stod Niels Bohr sammen allieret med Heidelberg og Rutherford. Overfor dem stod Einstein, Max Plank og Schrödinger.

Stridsemnet var, om en elektron var en partikel eller en bølge, og endte uafgjort. En elektron kunne være begge dele.

En sådan virkelighed var nu pludselig hinsidig vores fatteevne. Man skulle jo tro, det var enten eller. Denne teori kan vise, at fornuften alligevel til sidst må kunne sejre, i og med at denne teori kaster nyt lys over, hvad der er årsag til denne mystiske dobbeltnatur. ..

Kulminationspunktet kan enten være i toppen eller i bunden, hvilket vil sige enten ved kulmination af spin op eller spin ned [punkt B]. Ved begge disse punkter [B] har partiklen maksimalt sammentrukket / absorberet rum.

I midten [punkt A] har partiklen svageste grad af sammentrukket rum.

Dette viser, at partiklen konstant svinger mellem 2 tilstande: dels mellem hård komprimeret rum (hvorved partikeltilstanden opstår) og dels mellem minimum sammentrukket rum (hvorved bølgeegenskaben opstår).

Med andre ord en elementarpartikel ændrer konstant dens form ved at svinge mellem en hård og en 'blød' tilstand. Dette er årsagen til, at en elektron stort set på samme tid kan være både en partikel og en bølge.

Elektromagnetiske (EM) Bølger

Elektronernes rolle er at dæmpe den rest der er af den stærke vekselvirkning.

Den Stærke Kernekraft

Den stærke kernekraft opstår som følge af nuklearpartiklernes koordinerede kollektive svingninger. Koordination må været et nøgleord fordi det kræver  mindst mulig energi at fastholde rummet sammentrækning.

I de tilfælde disse processer er i balance undslipper der ikke energi. Er der ikke balance undslipper EM-bølger (fotoner).

I og med at de nukleare partikler vekselvirker med hinanden, vil rummet omkring den nukleare kerne også være i svingning, som følge af dette opstår den noget svagere bindingskraft, kendt som den elektromagnetiske kraft.

Gravitationskraften / deformering af rummet opstår som et resultat af den samlede mængde af absorberet rum.

Sammendrag

Årsagen til de 2 stærke naturkræfter (den elektromagnetiske og den stærke kernekraft)  opstår pga. fælles koordineret vekselvirkning via rummet mellem partikler med modsatrettet spin.

Gravitation er en sidevirkning, et biprodukt om man vil. Dermed er disse to kræfter forenet. .

-----------------------------------------------------------------------------

Det grønne billede overfor er en computer beregning af tætheden i et nukleon.

Kilden er: www.phy.ohiou.edu/~elster/research/dspin.html
Black hole elektron http://en.wikipedia.org/wiki/Black_hole_electron
Micro black hole http://en.wikipedia.org/wiki/Micro_black_hole