Denne teoriens centrale påstand er at stof forbruger  absorbere rum.

Det betyder at rummet strækkes ind mod stof. Derved strækkes rummets "densitet".

Det er dette der ligger bagved det gamle udtryk "Rummets Krumning".

Stof forbrug af rum kan siges at "udtynde rummets densitet", det  skaber et "rum-vakuum" i og omkring stoffet.

 

Dette er slet ikke så mærkeligt. Vi ved allerede at rummet "krummer".  Noget der krummer kan ikke være; "intet", -  rummet  må derfor været "noget".

 

Derfor må rummet have en form for "densitet", - som nok er det nærmeste udtryk vi kan komme dets natur.

 

Dette er på ingen måder i konflikt med eksisterende viden men tvært imod medfører en sådan 'antagelse' en række uundgåelige og bemærkelsesværdige konsekvenser, hvor de vigtigste kort skal nævnes nedenfor.. 

Når en cirkels radius fordobles, så vil tilvæksten af areal for hver gang dette sker udgøre 75 % samtidig vil tyngdekraften aftage med 75 %.

 

Dette er selvfølgelig ikke en tilfældighed, men heller ikke noget vi så langt har forstået årsagen til.

 

Årsagen synes at være, at stof absorbere rum og således sammentrækker rummet.

Stof er således "komprimeret rum" - hvorved der kommer til at mangle "rum densitet"  omkring elementarpartiklerne  (omkring stoffet). 

 

En sammentrækning af rummets densitet et sted, vil strække rummet ind mod stof.  Virkningen af absorberet rum vil  derfor brede sig i rummet, - og netop betyde en "krumning" eller rettere en strækning af rummet ind imod et objekt/stof, - sådan som den viste proportionalitet  overfor viser.

 

Dette kan dermed sammenlignes med en dominoeffekt, således at forstå, at selv et sandkorn i yderste konsekvens sammentrækker / krummer hele universet.

 

Denne artikel er ikke bare en 'strid' om ord eller udtryk, men en påstand der kan  løse ethvert af de store kosmologiske mysterium.

 

 

Selv årsagen til massetiltrækningen såvel som tyngdeaccellerationen bliver hermed hurtig selvindlysende logisk, fordi rummet nødvendigvis vil være stærkere deformeret mellem to objekter, i og med at 2 legemer vil  forbruge rum fra alle retninger. 

 

Derved påstår der mellem 2 legemer en stærkere påvirkning af rummet, - eller et dybere "rum-vukuum" mellem 2 legemer.

 

Dette betyder at der mellem to legemer kommer til at "mangle" rum, fordi begge legemer bruger / sammentrækker det mellemliggende rum. 

 

Eller udtrykt med andre ord: Fordi en del af rummets "densitet" (mellem 2 legemer) absorberes af stof, så strækkes rummet  densitet ind mod et et legeme, hvorved rum-vukuumet imellem dem bliver stærkere. 

 

Det er dette "rum-vukkum" der er årsag til massetiltrækningen.

 

Massetiltrækningen opstår derfor som følge af "mangel på rum",  / en udtynding af rummes densitet.

Når to objekter nærmer sig hinanden, vil tyngdeaccelerationen være aftagende imellem disse, hvorimod rum-vakuummet vil blive gradvist dybere.

 

Faldende tyngdeacceleration betyder ikke svagere tyngdekraft, men kun, at to gravitationsfelter befinder sig i en foreningsproces, hvor to forbundne egenskaber begge ændrer sig.

 

Tyngdeaccelerationens årsag er; udelukkende den niveauforskel, der er mellem afstand og graden af udstrakt rum per afstand.


Antager man at rummets krumning sker fordi det strækkes, - så åbner dørene sig pludselig for forståelsen af ethvert gravitations mysterium.

Herved får vi et langt mere simpelt og forståeligt 'rum' der i virkeligheden kan forenkles til en enkelt egenskab, nemlig at rummet er fleksibelt.

Dette vil i høj grad forenkle og gøre det muligt for os at forstå hvad tyngdekraften egentlig er, og som nævnt åbne en lang række hidtil lukkede døre, - helt uden at disse tanker grundliggende set kommer i skarp konflikt med kendt og accepteret sikker viden.

En af denne teoris forcer er at en god del mindre samt store mysterier enkelt kan løses i kraft af en grundliggende enkel påstand, og som egentlig kun har medført en ændret forståelse af et udtryk, hvilket i øvrigt ved nærmere eftertanke vel næppe må kunne komme som et chok for nogen, i og med at der er tilstrækkelig fragmenteret kendt og sikker viden, - der længe samlet set har peget i en bestemt retning. Denne artikel vil fra flere vinkler kaste lys over dette.

Ved at følge den røde tråd: at stof sammentrækker rummets densitet - kommer man frem til en en helhedsforståelse af universet som hidtil ikke har været muligt. Overfladisk betragtet kan dette virker virke som flere teorier, men grundliggende set er der egentlig ikke ændret ret meget andet end et udtryk.