1. Resume  Se Introduktions Video 3 minutter klik HER    
 

 Vores forståelse hidtil af tyngdekraften har længe været usammenhængende. Dette har ført til dels både rigtig og forkert forståelse at tyngdekraftens natur.

 

Denne teoris centrale påstand er at rummets krumning i virkeligheden betyder at rummet trækkes sammen i nærhed af stof. Dette er på ingen måder i konflikt med eksisterende viden men tvært imod medfører en sådan 'antagelse' en række ustoppeligelige og bemærkelsesværdige konsekvenser, hvor de vigtigste kort skal nævnes nedenfor..

 

Matematisk henter denne teori sin støtte fra tyngdeaccelerationsloven.

Det der er interessant i den forbindelse er proportionaliteten mellem rum og tyngdekraftens styrke.

 

Når en cirkels radius fordobles, så vil tilvæksten af areal for hver gang dette sker udgøre 75 % samtidig vil tyngdekraften aftage med 75 %.

 

Det samme sker selvfølgelig set i et 3D perspektiv, hvorved både tyngdekraften og areal opløftes i tredje potens.

Proportionaliteten udgør da 87,5% aftagende tyngdeaccelerationen når areal (nu volumen) øges med 87,5%.

 

Dette er selvfølgelig ikke en tilfældighed, men alligevel heller ikke ikke noget vi så langt har forstået årsagen til.

 

Årsagen synes meget overbevisende at være, at stof sammentrækker rummet.

En sammentrækning af rummet et bestemt sted vil netop brede sig i rummet og netop betyde en  'bøjning' af rummet ind imod et objekt sådan som proportionaliteten i den kendte afstandskvadratlov viser, og kan dermed forstås som en dominoeffekt. Således at forstå, at selv et sandkorn i yderste konsekvens sammentrækker / krummer hele universet.

 

Denne artikel er ikke bare en 'strid' om udtryk. Den simple anførte påstand kan og vil kunne løse ethvert gravitations mysterium, vi kender.

 

 

 

Selv årsagen til tyngdekraften bliver hermed hurtig selvindlysende logisk, fordi rummet nødvendigvis vil være stærkere sammentrukket mellem to objekter.

 

 

Når to objekter nærmer sig hinanden, vil tyngdeaccelerationen være aftagende i mellem disse, hvorimod sammentrækning af rummet være stigende.

 

Faldende tyngdeacceleration betyder ikke svagere tyngdekraft, men kun, at to felter befinder sig i en foreningsproces, hvor to forbundne egenskaber begge ændrer sig.

 

Tyngde accelerationens årsag er udelukkende den niveauforskel, der er mellem afstand og graden af sammentrukket rum.

Så langt er teorien meget tæt på den herskende forståelse. Men meget tyder på at vores forståelsen  af tyngdekraftens egenskaber mellem to objekter, har blendet os, og dermed forhindret os i at forstå at der findes et andet tyngdekraftsfænomen hvor egenskaberne udtrykker sig noget anderledes.

 

Dette andet fænomen er når stof omslutter rum.

Stof vil sammentrække rum både fra det ydre rum, såvel som fra retningen fra dets egen centrum.

 

Centralt indesluttet rum bliver derfor sammentrukket fra alle sidder, af den omkringliggende masse.

 

Den overfor beskrevne dominoeffekt vil også træde i funktion indadtil, men tyngdeaccelerationen vil i den retning (halvvejs mod centrum) være stigende proportionalt med det stadig mindre rum, hvilket til sidst medfører uendelig*)Note1 stor tyngdekraft i et lille centralt punkt.

 

Dette skaber det såkaldte mørke stof og kan formentlig være med til at opklare årsagen til pionerer anomalien sorte huller. Men betyder også, at tyngdeaccelerationen  (halvvejs mod centrum) i retningen af Jordens indre er konstant stigende i  styrke og ikke som hidtil antaget pludselig faldende. Dette kan løse også alle mysterierne omkring hvordan galakser og stjerner blev skabt, netop fordi at tyngdekraften uanset en masses udstrækning vil have stadig stigende central tyngdekraft fra begyndelse.

 

Ud over dette vil denne teori bevæge sig ind på andre uløste mysterier, hvor en bedre grundliggende forståelse af tyngdekraften formentlig også kan kaste nyt lys.

 

*) Note 1:

Hvor vidt begrebet "uendelig (central) tyngdekraft' i øvrigt skal tages bogstaveligt kan vi ikke vide.

 

 

Copyright © 2006 Bjarne Lorenzen http://www.science27.com/